JOHN KRUSE

JOHN KRUSE

JOHN KRUSE

John Kruse begyndte sine studier ved Det Fynske Musikkonservatorium i 1980 hos soloklarinettist Jens Schou. Fire år senere gik turen til Paris, hvor han fortsatte sine studier på Pariserkonservatoriet hos professor Guy Deplus. Efter 16 år som soloklarinettist i Odense Symfoniorkester, blev han i 2005 soloklarinettist i Det Kgl. Kapel. Siden april 2021 har Kruse været lektor på det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Sideløbende med sin orkesterkarriere har John Kruse været en aktiv kammermusiker i bl.a. Den Fynske Blæserkvintet, Trio Chalumeau, Stadler Kvintet, Trio Westwood, Nordisk Kammermusikfestival og Equinox Festival. John har indspillet adskillige cd’er både som kammermusiker og solist og har været solist med orkestre som Det Kongelige Kapel, DR Symfoniorkestret og landsdelsorkestrene, Det Tjekkiske Kammerorkester og Wroclaw Kammerorkester. Udover det klassiske repertoire ligger den ny musik og samarbejdet med komponisterne ham også meget på sinde. Han har uropført værker af bl.a. Ole Schmidt, Jesper Koch, Anders Koppel, Niels Viggo Bentzon og Bo Holten.

Til COLLAGE FESTIVALs åbningskoncert vil vi kunne opleve John Kruse uropføre endnu et værk. Denne gang ”Hymn to a Tree” af den finsk-norske komponist Rebecka Ahvenniemi.