Lise Bach Hansen er kurator, producent og og programansvarlig for litteratur- og talk-scenen på Det Kongelige Bibliotek. Som leder af den Internationale Forfatterscene har hun siden 2008 formået at trække internationale forfattere, intellektuelle, toppolitikere og kunstnere til at deltage i samtaler i Den Sorte Diamant, hvor Det Kgl. Bibliotek holder til. Kofi Annan, Hillary Clinton, Dario Fo, Salman Rushdie, Slavoj Žižek, Siri Hustvedt, Herta Müller og Günter Grass er blot nogle af de mange interessante gæster, som hun har mødt publikum i inspirerende samtaler.
Lise har især en dyb forkærlighed for fransk sprog, politik og kultur og har derfor sat en ære i at præsentere det danske publikum for franske kunstnere, tænkere og forfattere. Hun har derfor også modtaget den franske orden Arts et Lettres.
På COLLAGE FESTIVAL deltager hun lørdag eftermiddag i ”Hvor går grænsen?”, som er en talk med Hilde Sandvik.