REBECKA AHVENNIEMI

Norsk-finske komponist Rebecka Ahvenniemi er noget så usædvanligt som komponist OG filosof. Ved COLLAGE FESTIVALs åbningskoncert uropføres hendes værk ”Hymn to a Tree”, som er skrevet for soloklarinet, kammerorkester og elektronik som faste lydfiler.

”Selvom titlen på værket kan virke romantisk, så er værket ikke, hvad vi forstår ved romantiseret skønhed, da jeg ønsker at udforske, hvad der er naturligt”, fortæller Rebecka Ahvenniemi. ”Vi hører en sangstemme gennem højttalere, som stammer fra lydfiler. Stemmen kan fremstå som arkaisk: den udfører lange vokaler og hopper fra bryststemme til hovedstemme. Samtidig er der en dialog mellem klarinet og stemme”.

Den 39-årige Rebecka Sofia Ahvenniemi bor i Bergen. Hun blev født i Finland, men flyttede til Norge, da hun var 22 år. Hun er uddannet komponist fra Grieg Akademiet i Bergen, mens hun har taget sin Ph.d. i filosofi fra universitetet i Helsinki.

Rebeckas seneste værker “Requiem for Mimì and Other Women Who Died in Opera” og “Sonate i Pippi-form”, hvor Beethoven møder Pippi Langstrømpe, bringer nye perspektiver til klassisk musik og opera ved at bringe temaer eller sætte kendte figurer ind i nye sammenhænge.

”Jeg betragter musikalsk komposition til en vis grad som en fortolkende aktivitet. Man engagerer sig aktivt i de kulturelle koder, der er indlejret i materialer, metoder og tankegange. Værket “Requiem for Mimì and Other Women Who Died in Opera” rejser f.eks. spørgsmålet om, hvorfor kvindelige karakterer er blevet idealiseret og derefter dræbt i operaer. De samme fænomener kan også være til stede i nogle film, for eksempel dem fra Alfred Hitchcock. Inden for klassisk opera præsenteres historier, karakterer og følelser ofte som noget universelt sandt. De specifikke sociale baggrunde for komponisterne og librettoforfatterne og de perspektiver, de afspejler, tages ikke nødvendigvis i betragtning”.

For Rebecka Ahvenneimi er hendes mangeårige studier som komponist og filosof tæt forbundne: ”Komponistens arbejde kan have en forhandlingsfunktion. Det har potentiale til at tegne linjer mellem forskellige epoker og til at diskutere elementer, der er til stede i nutidens verden”.

Spørger man Rebecka, hvad der ville ske, hvis hun skulle komponere uden at være filosof eller være filosof uden at komponere, er svaret meget klart: ”Inden for både komposition og filosofi er min tilgang den samme: Forsøg på at bremse tænkning og bearbejdning. Jeg har konstant indtryk af, at verden bevæger sig for hurtigt og ikke altid i en kvalitativt gennemtænkt retning. Min rolle er blevet at absorbere, fordøje og behandle, lede efter langsommere strategier og omhyggeligt overveje forskellige vinkler. Dette er ikke altid en populær tilgang. Selv tænkningen i sig selv er tilsyneladende blevet forvandlet til iørefaldende slagord og sætninger, der besidder vareværdi. Det er ikke en god marketingstrategi at blive hængende inden for en refleksion”.

Foto: Magnus Skrede