EN EFTERMIDDAGSKONCERT MED ANDREAS BRANTELID & CHRISTIAN IHLE HADLAND - SENERE EN KONCERTPERFORMANCE MED AMALIE STALHEIM OG KIND OF OPERA

Oplev et sandt overflødighedshorn af musik med nogle af Danmarks og Norges bedste musikere, når Andreas Brantelid, Christian Ihle Hadland og Amalie Stalheim giver koncerter. Der bliver også tid til en spændende talk om talentudvikling.

Cellisten Andreas Brantelid og pianisten Christian Ihle Hadland spiller et helt særligt dansk-norsk program med værker af Peder Gram, David Monrad Johansen og Herman D. Koppel.

Eftermiddagen afrundes med en koncertperformance med cellisten Amalie Stalheim og Kind of Opera, hvor vi hører hendes egen stemme og de tanker, der rumsterer, når bue og strenge ikke afkræver hende al hendes opmærksomhed.

KONCERT kl. 15.00 - Brantelid & Hadland

  • Peder Gram (1881-1956):

    Sonate

  • David Monrad Johansen (1888-1974):

    Nordlandsbilder op. 5 (solo klaver)

  • Herman D. Koppel (1908-1998):

    Sonate, opus 62

     

  • Koncertperformance kl. 16.45 - Kind of Opera med Amalie Stalheim

  • :

    I en koncertperformance møder vi cellisten Amalie Stalheim. Vi hører hendes egen stemme og de tanker, der melder sig når bue og strenge ikke kræver hendes fulde koncentration.

    Hvor kommer hun fra, hvor vil hun hen og hvad er der på spil, når hun som en af Nordens mest lovende unge cellister skal indtage den store verdensscene? Hvordan rummer man både rusen inden koncerterne – og stilheden, når musikken klinger af og publikum er gået hjem? I et visuelt og lydligt univers møder vi mennesket bag celloen frem og Stalheims personlige yndlingsværker for solocello.

  • Godt at vide

    14.15 Venue åbner
    14.30 Dørene åbner til koncertsalen
    15.00 Koncert med Andreas Brantelid og Christian Ihle Hadland
    16.45  Koncertperformance med Kind of Opera og Amalie Stalheim (cello)

    Under dit besøg på COLLAGE FESTIVAL er det selvfølgelig muligt at nyde mad og drikke fra Tholstrup Deli i Loungen. Maden vil være lavet af lækre råvarer med fokus på at stille din sult mellem koncerterne. I baren vil der være alt lige fra øl til rødvin og flotte drinks.

    Bemærk at alle tider er foreløbige og der kan forekomme justeringer.

    EN EFTERMIDDAGSKONCERT MED ANDREAS BRANTELID & CHRISTIAN IHLE HADLAND - SENERE EN KONCERTPERFORMANCE MED AMALIE STALHEIM OG KIND OF OPERA